Det søde caféliv..
Esbjerg har i mange år været bagud når det gjalt cafemiljø. Efterspørgslen på en cafe, som havde fokus på kvalitetsbrød og kaffe blev større og større og det var ikke længere til at ignorere.
Da den smukke ejendom på hjørnet af Stormgade og Kongensgade i Esbjerg blev ledig, var der kun én mulighed – slå til. Med 29 års erfaring og ekspertise i bagerfaget på lokalt og landsplan, og en idé om at skabe et nyt, solidt og kvalitetsbevidst koncept, blev Café Guldægget lagt på tegnebrættet. Lige knap to måneders renovering, af en 103 år gammel butik, skulle der til for at Café Guldægget d. 4. juli kunne åbne dørene for Esbjergenserne.
Et ordentligt brød
De fleste lande kender ikke til rugbrødet – så er det så vigtigt?
Det anbefales at man dagligt indtager 30 g kostfibre. Danskerne spiser i gennemsnit godt 2/3 af den anbefaling svarende til ca. 20 g. I forhold til vægttab er det anslået at 40 g fibre om dagen vil være gavnligt . Det er mange, men det skyldes, at fibrene giver stor mæthed, stabilt blodsukker og hjælper transporten af kalorierne i kroppen.
“Giv os i dag vort daglige brød”
Rugbrød giver flest kostfibre
Rugbrød har højt indhold af kostfibre samt vigtige vitaminer og mineraler, som vi skal have hver dag. I vores opskrifter på et godt rugbrød står rugmel og rugkerner altid øverst på listen, hvilket sikre det sundeste produkt.